Lidt historie….

Landsteatret er et privatteater der blev etableret i 1994 af Erling Mølgaard.

Landsteatret spiller typisk sine forestillinger på Stærekassen på Kongens Nytorv med plads til 448 publikummer eller på Bremen Teater (det gamle “Privatteatret”) med plads til 644 publikummer, og turnérer samtidig rundt med sine forestillinger i hele Danmark.

Igennem årene har Landsteatret opført forestillinger lige fra det klassiske til det moderne, musicals til teaterkoncerter, dansk som udenlandsk.

Landsteatret har en stor kærlighed til de moderne musicals, og har derfor igennem årene også produceret og forestået semistage-musicalkoncerter og slotskoncerter.

Landsteatret modtager ikke nogen form for offentlige eller andre tilskud, men producerer udelukkende sine forestillinger udfra private midler.

Modtagende priser.

I sæsonen 2009/10 modtog Birthe Neumann prisen som Årets turnéskuespiller for sin rolle som Alice i Landsteatrets forestilling Tilbagetog Fra Moskva.  I sæsonen 2012/13 modtog Landsteatret prisen for Årets bedste turnéforestilling Små Grå Løgne med Birthe Neumann og Kurt Ravn i rollerne.

Landsteatret har arbejdet med skuespillere som:

Kurt Ravn, Birthe Neumann, Kirsten Olesen, Per Pallesen, Preben Kristensen, Anders Bircow, Jesper Asholt, Troels Lyby, Michael Carøe, Stine Stengade, Annette Heick, Jette Torp, Kirsten Siggaard, Marianne Høgsbro, Lise-Lotte Norup, Dick Kaysøe, Christoffer Bro, Ellen Winther Lembourn, Pauli Ryberg, Søren Launbjerg, Vicky Berlin, Gitte Naur, Lars Lunøe, Johannes Lilleøre, Pia Rosenbaum, Henrik Jandorff, Jan Hertz, Troels ll Munk, Henrik Jandorf, Joachim Knop, Laura Drasbæk, Nikoline Møller, Robert Reinholt, Peter Aude, Peter Pilegaard, Laura Bach, Kasper Gattrup, Lise Koefoed, Kasper Stensbirk, Nis Pedersen, Morten Lützhøft og mange mange flere.