Jyllands Posten
Tilbagetog fra Moskva
Offentliggjort 22.02.10 kl. 13:07
Birthe Neumann glimrer i amerikansk parforholds-komedie.
Landsteatret
TILBAGETOG FRA MOSKVA
Scenografi: Thomas Kolding
Iscenesættelse: Malte Claudio Lind
Turnerer til 24. april, derefter på Gladsaxe Ny Teater til 4. maj.
Hun nægter at slippe ham, også selv om han har fundet en anden. Han kan da ikke bare kassere 34 års ægteskab og rejse, mener hun, mens han omsider føler sig fri. I hele deres ægteskab har hun forsøgt at forme ham i sit billede; nu vil han ikke mere. Hun har talt og talt. Om følelser og behov. Hun vil mærke og mærkes – af livet, kærligheden, ham.
Flugt ind i tavshed
Han derimod har tiet og er flygtet ind i tavshed, krydsogtværser og masser af historiske bøger. Som den om tilbagetoget fra Moskva – en krigssituation, der på det nydeligste afspejler deres ægteskab. Fordi den stiller spørgsmålet, om man har ret til at tænke mere på sig selv end på andre. Skal han måske blive i ægteskabet, fordi hun måske vil bukke under, hvis han går?
Hårdtslående pointer
Denne amerikanske komedie fra 2004 giver ikke noget svar. Den slutter åbent, nærmest abrupt, som om forfatterens papir slap op midt i en scene. Ærgerligt nok, for undervejs er vi vældig godt underholdt, fordi vi kan genkende os selv i hovedpersonernes behov og reaktionsmønstre. Og så fordi William Nicholsons tekst har masser af hårdtslående pointer og vittige iagttagelser om parforholdets mekanismer, som ikke mindst hun får lov at aflevere.
Suveræn Birthe Neumann
Og det gør Birthe Neumann naturligvis fuldkommen suverænt. Med al den sødme og virtuose forurettelse, der er hendes urørlige speciale.
Tiltrækkende og irriterende på samme tid, spids og såret, dominerende på grænsen til det damptromleagtige i begyndelsen; tyndhudet og rørende da skilsmissen midtvejs bliver en kendsgerning. En kujon, kalder hun sin mand, som Kurt Ravn både forener med charme, så vi forstår hendes fortsatte forelskelse, og med en vis reservation, ja næsten en frossen og flugtagtig stivhed, der tydeligt afskærmer ham fra hende.
Utilpas Johannes Lilleøre
I midten står sønnen. Naturligt splittet mellem sine forældre, tydeligvis ikke godt tilpas i situationen. Lige så tydeligt er det desværre, at Johannes Lilleøre som skuespiller heller ikke synes godt tilpas. Både kropssprog og replikføring virker stift og indstuderet.
Ærgerligt, men dog en mindre mangel ved en ellers både lattermild og menneskeklog komedie-aften.