Jyllands Posten

 

End of the Rainbow (Landsteatret)

Af  HENRIK LYDING

Offentliggjort 28.01.11  kl. 11:50 

 

Flot skuespillerdebut af sangeren Jette Torp som Judy Garland.

Landsteatret

END OF THE RAINBOW

Af Peter Quilter

Scenografi: Thomas Kolding

Iscenesættelse: Jan Hertz

Turnerer til den 27. februar samt spiller på Stærekassen i København den 1.-5. marts.

Det koster at være en verdensstjerne. Der må ofte sprut og piller til, hvis angsten og usikkerheden skal overdøves. I dette engelske trekantsdrama, bygget over de sidste måneder i sangeren Judy Garlands liv, møder vi hende selv, hendes kommende ægtemand nummer fem samt hendes pianist.

Stedet er skiftevis et hotelværelse i London og den showscene, hvorpå hun forsøgte at få endnu et comeback.

Det lykkes for en tid, folk strømmer til, men presset bliver for stort, der må indtages mere whisky, sluges flere piller, inden hun til sidst, en nat i 1969, dør af en overdosis, 47 år gammel.

En barsk historie, altså, men her fornøjeligt krydret med det saftigt svovlende gadedrengesprog, Judy Garland også var kendt for, samt en stribe af de sange, der gjorde Garland til noget helt specielt.

Intens fortolkning

Det er sangeren Jette Torp også som Judy Garland.

Stemmen er stor og flot, fortolkningen af sangene intens. Og selv om hun aldrig har spillet teater før, kommer hun overraskende godt rundt i figuren, både det store og det derangerede, godt hjulpet af Jan Hertz’ tempofyldte iscenesættelse.

Snart sitrer hun panisk angst for anmeldelser og interviews, snart virker hun overgivent kåd eller furie-rasende og hadefuldt råbende om den bitre sandhed, at kærlighed fra et enkelt menneske er langt vigtigere end at blive elsket af hele verden.

Snalret på strømpesokker

Se hende sjokke omkring på strømpesokker, lettere snalret for så øjeblikket efter at indtage scenen som en verdensstjerne – det er en fornøjelse.

Omkring hende er Robert Reinhold kær som den sirlige og omsorgsfulde pianist, ligesom Joachim Knop fint passer som kæresten og forretningsmanden Mickey, der både elsker hende og må tænke på de penge, de konstant er i bekneb for.

Så han forsøger at afvænne hende i begyndelsen, men opgiver til sidst og fylder hende med bedøvende midler, blot for at få hende på scenen, så billetindtægterne kan fylde lidt af de gabende tomme huller i deres anstrengte økonomi.

Suveræn Jette Torp

Som forestilling betragtet kender vi udmærket genren. Berømtheds tragiske liv, garneret med velkendte sange, der sættes ind i en ny og kommenterende sammenhæng.

Det kan gøres mere eller mindre smagfuldt. ”End of the Rainbow” står fint distancen med Jette Torps suveræne fremførelse af Judy Garlands sange som den store ekstragevinst.