Vejle Amts Folkeblad
Jette
Torp lagde fornemt ud i Kolding
Af John
Petersen Tlf. 7211 4219, Foto: Henrik Petit
Premiere: Virus har krævet et par aflysninger, så der var
regulær premiere-stemning, da raskmeldte Jette Torp gav den fuld gas i »End of
the Rainbow« foran 500 gæster på Kolding Teater. Som skuespiller og sanger er
det naturligvis et mareridt at miste stemmen på grund af en virus, netop som en
landsturné skal lægge fra kaj. Men det er lige præcis, hvad der skete forleden
for Jette Torp, som sammen med Landsteatret rejser landet rundt med
forestillingen »End of the Rainbow« om Judy Garlands dramatiske nedsmeltning
som scenekunstner.
Modsat
afdøde Judy Garland kan Jette Torp imidlertid godt passe på sig selv. Og efter
en udsættelse på tre dage er den fæle virus bragt så meget i ro, at teatret
endelig kunne tage hul på turneen i onsdags, og dermed var åbningsaftenen for
»End of the Rainbow« altså henlagt til rampelyset på Kolding Teater.
Næppe
én blandt publikum kunne høre, at Jette Torp har været ramt hårdt på stemmen de
seneste dage. Tværtimod var det netop dén, sangstemmen, der trak de bredeste
smil i Kolding. For pokker, vist er Jette Torp ikke Judy Garland, men det er
altså svært at komme i tanke om andre, man hellere ville se og høre i netop dén
rolle. Den århusianske sangerinde er blændende, når hun giver den gas som
superstjernen, og det er en meget overbevisende oplevelse, når hun kaster sig
ud i klassikere som »Come Rain or come Shine«, »The Trolley Song«, »Get happy«
og – naturligvis »Over the Rainbow«. Det er meget muligt, at de sange endnu
tilhører Judy Garland i folks bevidsthed, men her er de i hvert faldt godt lånt
ud. Og selvfølgelig danser og bevæger Jette Torp sig ganske som stykkets afdøde
hovedperson.
Hun
blev kun 47 år, og hendes liv som filmstjerne, scenekunster og privatmenneske
var en rutsjebanetur af de helt store. Hun blev hvermandseje allerede i filmen
»Troldmanden fra Oz«, og på scenen var Judy Garland en stjerne af de
allerstørste. Men ned ad bakke gik det ikke desto mindre. Sprut, piller,
skiftende ægtemænd og økonomiske problemer endte med at tage livet af Judy
Garland, der - som hun siger i stykket »End of the Rainbow« - bare vil elskes i
virkeligheden og ikke kun af sit hengivne publikum.
Velspillet
og velsunget
Og
det er her – meget tæt på det sidste tæppefald – at man møder en nærmest opløst
Judy Garland i stykket, som er den fordanskede udgave af en udenlandsk
teatersucces. Stjernen befinder sig på et hotel i London, hvor hun bevæger sig
i pendul mellem sanseløs rus og professionel optræden på klubben »Talk of the
Town«. Omkring sig har hun sin trofaste pianist Anthony Chapman og den
tvetydige manager og forlovede Mickey Dean, der i stykket optræder som både
omsorgsfuld elsker og illusionsløs kyniker, der måske-måske ikke skubber
Garland det sidste stykke ud over rampen.
Stykket
er velspillet og velsunget. Men det er også lovligt stillestående i første akt,
hvor gentagelserne sniger sig ind, mens Jette Trop slæber endnu en brandert hen
over scenen trods omgivelsernes advarsler. Det er også meget traditionelt
iscenesat og benytter sig kun i ringe grad af al den magi, som teatret ellers
indbyder til.
Når
det er sagt, lykkedes det at balancere udmærket mellem komik og alvor, som der
heldigvis bliver mere af, efterhånden som stykket skrider frem.
Det
er Jette Torps aften, men hun er i godt selskab med Joachim Knop og Robert
Reinhold i de ledsagende roller. Og allerbedst: Man får lyst til at skynde sig
hjem og høre den ægte vare. Det er faktisk ment som en kompliment.