Fyns Amts Avis

Af Marianne Kjær

 

******

Jette møder Judy smukt på midten

Jette Torp imponerer som skuespiller i galgenhumoristisk portræt af Judy Garland ved karrierens og livets ende.

I en luksussuite på Ritz i London er der sko i flyglet, flasker og tømte pilleglas overalt.

Åbne kufferter afslører kostume-rod og privattøj hultertilbulter. Hollywoods og resten af verdens superstjerne er nedafgående: Judy Garland står på suitens balkon og skriger skam over hotellet og sig selv. En desillusioneret hoteldirektør er i telefonen. Han vil have penge og helst stjerne med følge ud. NU!

Ind fra højre kommer Garlands trofaste pianist, den homofile Anthony Chapmann. Han, der virkelig føler for sin umulige solist, spilles på alle følelsestangenter af Robert Reonhold. Derefter den modige tourmanager Mickey Dean, som har forlovet sig med stjernen. Han er tidligere natklubsejer og ser absolut en forretning i hende, der af nerver og misbrug, er slidt ned som 47 årig. Joachim Knop giver den brovtende fyr menneskelighed. Han er rørende i det tavse nederlag,  da han for at få sin Judy på scenen må lukke op for den forbudte sprut- og pillestrøm.

Speedsnakkende præstation.

Vi ved, Jette Torp kan synge. Efter at have set hendes speedsnakkende fortolkning af Garland og denne sanghits ved vi, hun også er skuespiller.

Instruktør Jan Hertz har fornuftigt i stykket, som veksler mellem Garland på scenen og i privatlivets helvede, valgt at gå ud fra Jette Torp. Make-up og dress coat er perfekt. Der er Garlandsk smeld i replikken og skrue på stemmen. Jette Torp leverer et, trods skrigeture og stjerne i støv, solidarisk, kærligt og aldrig karikeret portræt fra balkonscenen før sit come back, til hun bogstaveligt falder ”flat on her face”.

Garlands overskruethed tolkes smukt med jysk jordforbindelse. Stykket lader Garland have sit bedste øjeblik tidligere, da Garland har kikset foran det ellers trofaste publikum, og rejser sig på sine sange. Nu får hun lov at give yderligere oprejsning, ikke bare syngende mod evighedens regnbuer. Hun kaster sig og Garland ind i topform i en finale med ”Come on Get Happy”, før hun og de to herrer synger ”it´s Entertainment”. Sandt! ”Det er underholdning”.